Watt Bike

På vore biketimer kører vi efter “coach by color”. Her er det muligt for alle at deltage, da den enkelte person indtaster sit eget personlige watt tal ifht. den nuværende form. Det kan anbefales at deltage i en watt test, men intet krav. Her bliver du guidet igennem de forskellige farvezoner, om det er de hårde bakker, lige landeveje eller små intervaller, så foregår det hele til god musik, og vore uddannede Bikeinstruktører er altid klar til at hjælpe dig i gang. I få af vore centre har vi endnu ikke watt cykle. Her kørers på bodybike. Og her kan alle ligeledes deltage, da du selv styrer den belastning du kan køre med den pågældende dag.

Cykling er ikke uden grund et af de mest populære hold du finder på vores holdplan. Det er en effektiv time som forbedrer dit kredsløb, øger din udholdenhed, og samtidig er skånsom for dine led. Stort set alle kan deltage.